Instruks for de syv risikosituationslægemidler

At forebygge og undgå utilsigtede hændelser ved håndtering af de syv risikosituationslægemidler.

Analyser af utilsigtede hændelser fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) viser, at det ud over lægemidlet selv ofte er de situationer, lægemidlerne bliver brugt i, der fører til fejl - deraf navnet risikosituationslægemidler.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ud fra disse utilsigtede hændelser erfaret, at der er syv grupper af lægemidler som kræver særlig opmærksomhed fra Sundhedspersonalet.

Blandt risikosituationslægemidlerne er der syv lægemiddelgrupper, der skiller sig ud.
De står for en stor del af de utilsigtede hændelser, der opstår på grund af medicineringsfejl, og som medfører alvorlige konsekvenser for patienterne. Der er tale om meget udbredte lægemidler, som ordineres til mange patienter og borgere, men som ikke desto mindre kan volde stor skade, hvis de anvendes forkert.

Bedre håndtering af disse syv lægemiddelgrupper indebærer altså et meget stort potentiale for at forbedre patientsikkerheden.

Lorem ipsum

Det er ledelsens ansvar at der foreligger en implementeret instruks for håndtering af de syv
risikosituationslægemidler samt tilrettelagt fagligt forsvarligt arbejdsgange af medicinhåndteringen.
Ledelsen er yderligere ansvarlig for, at kompetent personale er oplært i medicinhåndtering.
At al personale ved AsylSyd, der er ansvarlige for medicin, er særligt opmærksomme ved håndteringen af de syv risikosituationslægemidler. Personalet har ansvar for at kende og følge instruksen for håndtering af de syv risikosituationslægemidler samt instrukser for medicinhåndtering i AsylSyd.

1.    Medicin mod diabetes (antidiabetika)
2.    Blodfortyndende medicin (antikoagulantia)
3.    Lavdosis methotrexat
4.    Kalium
5.    Opioider (fx oxycodon, morfin, fentanyl og metadon)
6.    Gentamicin
7.    Digoxin

Bemærk: Hvert ovenstående risikosituationslægemiddel har særlige opmærksomhedspunkter, som er beskrevet nedenfor - samt beskrivelse af faggruppe, der må håndtere lægemidlet.

Sygeplejerskerne skal sikre sig at lægens medicinordinationer og behandlingsplaner fremgår tydeligt og klart af dokumentationen i sundhedsjournalen EG Clinea samt FMK.

-    Indikation (begrundelse for behandlingen).
-    Hvilke og hvor ofte der skal tages blodprøver.
-    Aftaler om løbende kontrol af blodtryk, puls, respirationsfrekvens samt referenceværdier.
-    Hvem der er behandlingsansvarlige læge.
-    At der er beskrevet hvornår og hvordan den behandlingsansvarlige læge skal kontaktes ved ændring af medicin og beboerens tilstand.
-    Særlig opmærksomhed på dokumentation og udfyldning af behandlingsskemaer ved medicinadministration.

Risikosituationslægemidler En guide til sikker medicinha°ndtering_Nov_2021.pdf (stps.dk)
Korrekt håndtering af medicin | Styrelsen for Patientsikkerhed
Huskeliste_Risikosituationslægemidler_2021.pdf (stps.dk)
Huskeliste_Syv situationer som kræver din særlige opmærksomhed_2018.pdf (stps.dk) 

Typiske fejl:
-    Forveksling af langtidsvirkende og korttidsvirkende insulin
-    Ingen reaktion på blodsukkerværdier, så dosis justeres ikke
-    Forveksling af styrke.
-    Forveksling af fast og PN insulin
-    Ugentlig injektion (GLP-1.receptoragonist) forveksles med daglig injektion
-    Forkert dosering
-    Manglende dokumentation af injektionsbehandling (forkert grundlag for ændring af behandling).

Konsekvens:
Hyperglykæmi (for højet blodsukker) eller hypoglykæmi (for lavt blodsukker).

 Opmærksomhedspunkter:
-    Diabetes kan behandles med tabletter og insulin
-    Kontrol af blodsukker og beregning af dosering/opfølgning af resultat
-    Anvend stikkeskema ved insulingivning
-    Adskil de forskelliige typer – tag kun én pen frem ad gangen
-    PN insulin opbevares særskilt og mærkes tydeligt med, hvornår det skal bruges – vær OBS på holdbarhed
-    Særlig opmærksomhed omkring lægemiddel, styrke, dosis og blodsukkermåling.

Dispenseres af:
-    Sygeplejersker og SSA Må administreres af:
-    Injektion insulin gives af sygeplejerske og SSA
-    Tabletter må administreres af sygeplejersker, SSA og SSH

Typiske fejl:
-    Forveksling af dosering i antal tabletter med dosering i mg.
-    Risiko for hyppige ordinationsændringer.
-    Manglende justering af dosis efter blodprøvesvar.
-    INR overvåges ikke ved behandling med Marevan

Konsekvens:
-    Trombose (blødning), blodpropper i ben og lunger
-    Hæmoragi (hjerneblødning)

Opmærksomhedspunkter:
-    Kan gives både som tablet eller injektion
-    Opmærksomhed på dispensering og administration. Lægemidlet styrke, dosis og enheder skal man orienter sig i.
-    Opmærksomhed på blodfortyndende behandling ved undersøgelser, operationer og tandlæge.
-    Der kan være interaktioner ved behandling med NOAK AK-lægemidler, der kan medføre en øget blødningstendens. Dette gæler for samtlige behandlinger med NSAID præparater, SSPR og SNRI præparater
-    Ved behandling med marevan, skal der være opmærksomhed omkring korrekte antal tabletter på de rette dage. Ligeledes må det ikke seponeres.

Der skal altid doseres efter nyeste korrespondance fra lægen. Ved manglende korrespondance efter kontroltiden, rettes der henvendelse til behandleren. Ved behandling med marevan skal der opmærksomhed på interaktionerne der kan være med til at give øget eller nedsat blødningstendens. Dette gælder NSAID præparater. Ved infektioner, der behandles med antibiotika, kan blødningstallet blive påvirket. Ved kostændringer og alkoholindtag, påvirkes INR. Der anbefales stabil kast. OBS K-vitamin holdige grøntsager.

Må dispensers af:
-    Sygeplejersker og SSA.

*Marevan må kun dispenseres af sygeplejersker.
Dette kan personligt videredelegeres til SSA.

Må administreres af:
-    Injektioner gives af sygeplejersker og SSA
-    Tabletter må administreres af sygeplejersker, SSA og SSH

Typiske fejl:
-    Risiko for overdosering ved forveksling af dags –og ugedosis
-    Overdosering grundet manglende kontrol på blodprøver

Konsekvens:
-    Påvirkning af immunforsvaret. Forgiftning. Død.

Opmærksomhedspunkter:
-    Det gives ugentligt
-    Ændring i behandling
-    Blodprøver og opfølgning på svar
-    Dispensering og administration – det skal gives ugentligt
-    Har beboeren en infektion, kan det blive nødvendigt at holde en pause. Kontakt læge.

Må dispenseres af:
-    Sygeplejersker (både tabletter og injektioner)
-    Det kan personligt videredelegeres til SSA.

Må administreres af:
-    Sygeplejersker, SSA og SSH må administrere tabletter.
-    Injektioner må administreres af sygeplejersker.

Typiske fejl:
-    Manglende blodprøvekontrol og tilpasning af dosis.
-    Overdosering pga. manglende opmærksomhed ved dosering
 
Konsekvens:
-    Hyperkalæmi (for højt kalium i blodet)
-    Død

Opmærksomhedspunkter:
-    OBS! Forveksling af administrationsform.
-    Gives typisk som tabletter eller mixtur. IV behandling gives primært på sygehuse
-    Blodprøvekontrol og opfølgning ad svar
-    Dispensering og administration. Lægemiddel, dispenseringsform og styrke skal der orienteres i forinden.

Må dispenseres af:
-    Sygeplejersker og SSA

Må administreres af:
-    Sygeplejersker, SSA og SSH

Typiske fejl:
-    Plaster fjernes ikke inden nyt sættes på
-    Placering af smerteplastre ændres ikke
-    Forveksling af styrker
-    Overdosering grundet regnefejl, glemte plastre og forveksling af styrker. Der overses anden medicin der også virker respirationsdæmpende
-    Opmærksomhed på udtrapningsplan.
-    Forveksling mellem depot - og almindelige tabletter

Konsekvens:
-    Bevidsthedspåvirkning
-    Respirationspåvirkning

Opmærksomhedspunkter:
-    Opmærksomhed på dispensering og administration. Lægemiddel, styrke, dosis og enheder skal der orienteres i.
-    Opioider fås i tabletter, depottabletter, kapsler, plastre, injektionsvæske.
-    Plastrets placering og fjernelse.
-    Dobbeltordinationer

Må dispenseres af: 
-    Sygeplejersker, SSA

Må administreres af:
-    Sygeplejersker, SSA
- SSH må kun administrere tabletter
-    Hvis beboeren får opioider som pn medicin, SKAL det konfereres med SSA inden SSH udleverer pn opioid

Typiske fejl:
-    Overdosering eller overset kontraindikation

Konsekvens:
-    Påvirket nyrefunktion
-    Evt. dialyse Opmærksomhedspunkter
-    Blodprøvekontrol og opfølgning på svar
-    Dispensering og administrationsveje

Må dispenseres af:
-    Gives primært på sygehuset.

Må administreres af:
-    Gives primært på sygehus

Typiske fejl:
-    Forveksling af styrker og derved overdosering

Konsekvens:
-    Arytmi

Opmærksomhedspunkter:
-    Opmærksomhed på mætningsdosis og vedligeholdelsesdosis.
-    Dobbeltadministration
-    Opfølgning på blodprøvetagning.
-    Dispensering og administration – lægemiddelstyrke og dosis skal der orienteres i.

Må dispenseres af:
Sygeplejersker, SSA og SSH

Må administreres af:
Sygeplejersker, SSA og SSH

Udskrives beboer fra sygehus med ordinationer på en af ovenstående lægemidler, sættes de hurtigst muligt til lægetid i Sundhed. Enkelte af ovenstående præparater kan ordineres af centerlæge uden forudgående indlæggelse.

I begge tilfælde skal centerlægen i samarbejde med sygeplejerske lave en udførlig dokumenteret behandlingsplan inklusiv opfølgning.

-    Skabe ro omkring medicinhåndteringen.
-    Forsøge at gøre jeres kommunikation om lægemidlerne entydig og klar.
-    Bede en kollega om at dobbelttjekke, når man har beregnet en dosis.
-    Dobbelttjekke, om ordinationerne er i mg eller i antal tabletter, i antal ml eller i.e. (Internationale Enheder).
-    Være særlig opmærksom på, om de blodprøver, som bruges til kontrol, er bestilt, taget og set.
-    Hjælpe med, at patienten kender den rette dosis og ved, hvornår og hvordan lægemidlet skal indtages, fx antal tabletter eller at lægemidlet kun tages en gang om ugen.
-    Være med til at skabe en kultur, hvor det er naturligt at spørge, hvis man er i tvivl, og hvor man kan tale åbent om det, når der sker en utilsigtet hændelse/fejl.

Ved håndtering af de syv risikosituationslægemidler (find dem nederst på siden), skal man være ekstra opmærksom:

1.    Når dosis beregnes.
2.    Når der sker ændringer i behandlingen.
3.    Når et lægemiddel har kompleks dosering, fx ugentlig dosis frem for daglig dosis, dosis som reguleres ud fra blodprøvesvar eller lægemidler med initial- og vedligeholdelsesdosis.
4.    Ved behandling af risikopatienter, eksempelvis patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion og børn.
5.    Ved behandling med lægemidler, hvor virkningsdosis er tæt på forgiftningsdosis.
6.    Tiden før, under og efter en operation.
7.    Ved indgift af infusions-/injektionsvæske, specielt ved hurtig indgift, ved behov for ændring i indløbshastighed, og når der indgives flere lægemidler samtidig.
 

Lorem ipsum

Lorem ipsum

Lorem ipsum

Lorem ipsum

Lorem ipsum

Lorem ipsum

Lorem ipsum